{"filename":"a04e5ef770b6ab368129f9da667d46f4-copdagensbillede2023-dagensbillede.json","title":"COP - dagens billede 2023","sheetTitle":"Dagens billede","updated":null,"parseTime":"2024-10-24T09:18:46.427Z","data":[{"dato":"29/11/2023","rubrik":"46 GRADER","tekst":"Så varmt var der i Grækenland, da sommerens hedebølge var på sit højeste. Her forsøger en frivillig græsk kvinde at redde en flok får fra en af de mange hundrede voldsomme brande, der opstod i den ekstremt tørre periode. Mange andre lande var også påvirket af ekstreme hedebølger. I både Californiens ’Death Valley’ og Kinas Xinjiang region ramte temperaturen hele 52 grader. Ifølge FN’s meteorologiske organisation vil hedebølger som følge af klimaforandringerne i fremtiden blive både hyppigere og mere intense. ","credits":"Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_faar.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_faar.jpg "},{"dato":"30/11/2023","rubrik":"SPRAYTAN","tekst":"Et stigende antal amerikanske firmaer tilbyder at spraymale folks græsplæner grønne. Her er det firmaet ’Brown Lawns Green’, der er i gang med at give en californisk kundes forhave en makeover. Især Californien har været ramt af tørke og vandmangel, og det har øget efterspørgslen på firmaets services. Malingen kan angiveligt holde i tre til seks måneder. ","credits":"Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_spraytan.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_spraytan.jpg "},{"dato":"01/12/2023","rubrik":"FJERPRAGT","tekst":"Oprindelige folk fra hele verden strømmer lige nu til årets klimatopmøde COP28. Sådan var det også i 2021, hvor Romancil Gentil Cretã deltog. Han tilhører et oprindeligt folk fra regnskoven i Amazonas, og under topmødet forsøgte han at advare om, at hans 6,9 millioner kvadratkilometer store skov nærmer sig et kollaps – blandt andet på grund af industriel skovrydning og skovbrande. Det er ikke kun et problem for ham, men også kritisk for verdens klima, som er dybt afhængigt af regnskovene. Lidt forsimplet forklaret optager og lagrer træer nemlig CO2, når de vokser, og skovrydningen frigiver den CO2.","credits":"Foto: Alberto Pezzali / Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_regnskov.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_regnskov.jpg "},{"dato":"02/12/2023","rubrik":"TØRKE","tekst":"På klimatopmødets første dag blev verdens lande enige om betingelserne for en fond, der skal hjælpe klimasårbare lande. Det kan være et skridt i den rigtige retning for lande som Afghanistan, hvor billedet her er fra. Gradvist hyppigere ekstreme tørkeperioder har i flere år været kritisk for fødevaresikkerheden i landet, hvor over 60 procent af alle husstande får indkomst fra landbrugsarbejde. Siden Talibans magtovertagelse i 2021 er landet ikke blevet inviteret til de årlige klimatopmøder. De deltager heller ikke i COP28 i år. Læs mere om klimafonden her. ","credits":"Foto: Hoshang Hashimi / AFP / Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_afghanistan.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_afghanistan.jpg "},{"dato":"03/12/2023","rubrik":"KLIMA-LIMER","tekst":"Politikerne, som lige nu mødes til de årlige COP-forhandlinger, snakker for meget og handler for lidt. Det mener den tyske klimagruppe ’Letzte Generation’, der er kendt for deres ikke-voldelige happenings, der mildest talt deler vandene. Her har en ung aktivist superlimet sin hånd til en travl vej midt i Berlins morgentrafik. Aktionen fandt sted i september på over 20 forskellige lokationer i byen samtidigt. Gruppen, hvis navn på dansk betyder ’Sidste Generation’, har udover utallige vejblokader også kastet kartoffelmos på et Monet-maleri og maling på både privatfly, luksusyachter og dyre modebutikker.","credits":"Foto: Fabrizio Bensch / Reuters/ Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_klimalimer.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_klimalimer.jpg "},{"dato":"04/12/2023","rubrik":"HVAD FAEN","tekst":"… er det, der kommer kørende der? Størrelsen på vindmøller kan nogle gange være svær helt at forstå, når man ser dem på afstand. Men når de som her kommer ned i de lavere luftlag, bliver det tydeligt, hvor imponerende en konstruktion det faktisk er. Vindmølletransporten her er på vej til Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller ved Thisted med en vindmølles to centrale komponenter – nemlig rotoren samt den såkaldte ’nacelle’, der er selve ’huset’, hvori motoren sidder. Testcenteret er i øjeblikket hjem for verdens største vindmølle, der er 280 meter høj. Det er otte gange højere end Rundetårn. ","credits":"Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_vindmoelle.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_vindmoelle.jpg "},{"dato":"05/12/2023","rubrik":"OLIE-DRØM","tekst":"Mærsk har tjent milliarder på olie og gas verden over. I 1972 kunne Mærsk Mc-Kinney Møller og Prins Henrik åbne for hanerne i Nordsøen. Selvom olieeventyret sluttede i 2017, vil SF og Enhedslisten nu have Mærsk til at betale til den nye Klimafond. For forskere har anslået, at Mærsks olieproduktion har udledt 746 millioner ton CO2, og at Mærsks olie og gas vil føre til klimaskader for 105 milliarder kroner i de hårdest ramte lande. Mærsk skriver, at selskabet er bevidst om andelen af den globale opvarmning, som deres og andre industrier har ansvaret for, men at selskabet bedst løfter sit ansvar med grønne investeringer. Læs mere om Mærsk her. ","credits":"Foto: Willy Lund / Nf-Nf / Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_maersk.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_maersk.jpg "},{"dato":"06/12/2023","rubrik":"MAMMUT I BRAND","tekst":"Kan det mon reddes? En brandmand må bøje nakken helt tilbage, da han tager bestik af denne gamle gigant, mens en skovbrand nærmer sig med hastige skridt. Gradvist voldsommere og hyppigere brande har hærget Californien i de seneste årtier – ikke kun til fare for mennesker og dyr, men også sjældne træer som dette mammuttræ, der kan blive over 80 meter højt og otte meter bredt. Træerne kan leve i over 3.000 år, og modstår på grund af deres særlige tykke bark ofte skovbrande. De seneste års ekstreme tørkeperioder i Californien har dog medvirket til, at et rekordstort antal af de gamle giganter er gået op i røg. ","credits":"Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_mammuttrae.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_mammuttrae.jpg "},{"dato":"07/12/2023","rubrik":"OVERBLIKS-EFFEKTEN","tekst":"Der er ingen skovbrande at se. Ingen tørke, oversvømmelser, ingen temperaturstigninger. Bare en lysende kugle, der svæver i mørket. Alligevel er fotografiet her blevet krediteret for at have kickstartet den moderne miljøbevægelse. Billedet blev taget af astronauten William Anders i 1968, mens han var ombord på Apollo 8 og blev øjeblikkeligt verdensberømt. Selv kaldte Anders fotografiet for den mest betydningsfulde bedrift på hele rumrejsen. “Folk indså, at vi boede på denne skrøbelige planet, og vi var nødt til at passe på den,” har han sagt om fotografiets betydning.","credits":"Foto: Olivier Morin/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_overblik.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_overblik.jpg "},{"dato":"08/12/2023","rubrik":"UNDERVANDS-DRIVHUS","tekst":"Kan man dyrke basilikum under vandet? Jeps, det kan man faktisk godt! Det viser det italienske forskningsprojekt ’Nemos Garden’, der er lykkedes med at dyrke over 50 forskellige typer spiseligt grønt i en slags drivhuse placeret otte meter under havets overflade. Forskerne ønskede at undersøge, hvordan landbrug kan foregå i områder, hvor det i fremtiden ellers ville være umuligt - for eksempel på grund af klimaforandringer. Drivhusene kører stort set af sig selv, fordi planterne lever af havvandet, der via solenergi omdannes til ferskvand. Nemos Garden har i øjeblikket ni aktive undervandsdrivhuse og 786 planter.","credits":"","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_drivhus.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_drivhus.jpg "},{"dato":"09/12/2023","rubrik":"KLIMA-KNUDE","tekst":"Halvvejs gennem årets klimatopmøde har Danmarks minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), en dårlig mavefornemmelse. Han følger COP28-forhandlingerne tæt og er skuffet over den manglende fremdrift. Og der er måske grund til bekymring. Det er i hvert fald sket før, at topmødets forhandlinger går i hårdknude og skuffer. Som her på fotoet fra 2009, hvor COP15 blev afholdt i København. Her forhandler daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen med blandt andre den daværende amerikanske præsident Barack Obama og tyske kansler Angela Merkel. Parterne lavede en erklæring, men kom aldrig frem til en bindende aftale. ","credits":"Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_cop15.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_cop15.jpg "},{"dato":"10/12/2023","rubrik":"FROSNE SNACKS","tekst":"I 2023 har vi både sat global varmerekord og mærket klimaforandringerne på nærmeste hold. Sommeren var især præget af hedebølger sydpå, hvilket også kunne mærkes i Roms zoologiske have, hvor flodhesten her blev fodret med frossen vandmelon for at køle ned. Man skulle tro, at det ville afskrække danskerne fra at rejse til sydens sol, men det er lige omvendt. Flere af landets største rejseselskaber melder allerede nu om en markant stigning i antallet af bookede charterrejser til næste sommer. Det gælder også rejser til lande som Italien, Grækenland og Spanien, som en del turister blev evakueret fra sidste sommer.","credits":"Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_flodhest.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_flodhest.jpg "},{"dato":"11/12/2023","rubrik":"SØVAND","tekst":"På 10 meters dybde plejede båden her at sejle på Bolivias næststørste sø, Lago Poopo. Så sent som i 2015 levede mange lokale af søen og dens fisk. Med sine 3.191 km2 var søen dobbelt så stor som Limfjorden, men på blot otte år er den forvandlet til en ørken. Årevis med manglende regn har – sammen med vandkrævende minedrift – fået søen til at tørre ud, og lokalbefolkningen er rejst til andre steder i landet for at finde arbejde.","credits":"Foto: Kristian Almblad, DR","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_bolivia.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_bolivia.jpg"},{"dato":"12/12/2023","rubrik":"SOLSTRÅLE-HISTORIE\r","tekst":"Der var heldigvis skyfrit og blå himmel, da billøbet i Nicosia i Cypern fandt sted. Her var både benzin og el nemlig blevet bandlyst til fordel for solceller. Alle bilerne, der deltog i løbet, skulle være hjemmebyggede og måtte maks koste 20.000 euro at producere. Solcellebilløbet var arrangeret af Cyperns Institut for at sætte fokus på vedvarende energi.","credits":"Foto: Matthieu Clavel/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_solbil2.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_solbil2.jpg"},{"dato":"13/12/2023","rubrik":"DE ENESTE TO","tekst":"Klimatopmøder var en lidt mere afdæmpet affære tidligere. I 1972 - dengang det allerførste klimatopmøde blev afholdt - var det eksempelvis kun den svenske statsminister Olof Palme, som sammen med Indiens premierminister Indira Gandhi deltog som statsledere. I dag, ved COP28, deltager 140 statsledere og alene De Forenede Arabiske Emirater har 4.409 deltagere. Læs mere om klimatopmødernes historie her. ","credits":"Foto: Afpphoto/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_klimamoede.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_klimamoede.jpg"},{"dato":"14/12/2023","rubrik":"OVER-MAGTEN","tekst":"En dreng forsøger at hjælpe, efter enorme mængder olie er skyllet i land nær hans hjem i det nordøstlige Brasilien. Men han er oppe mod overmagten. Det samme var tilsyneladende tilfældet ved det netop afsluttede klimatopmøde COP28, hvor klimaaktivister, NGO’er og politikere gennem to uger har forsøgt at argumentere for en bindende aftale om udfasning af fossile brændstoffer. Ved mødet blev man nemlig kun enige om at ”opfordre” til at omstille sig. Aftalen er derfor kun et ”meget, meget lille skridt” i den rigtige retning, mener en af Danmarks førende klimaforskere Sebastian Mernild. Læs mere om aftalen her. ","credits":"Foto: Leo Malafaia / AFP / Ritzau Scanpix, 2019","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_oliedreng.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_oliedreng.jpg"},{"dato":"28/12/2023","rubrik":"OLIE-OPKAST","tekst":"Kunstnerkollektivet Ocean Rebellion Group er kendt for deres visuelle happenings, der skal gøre opmærksom på forureningen af verdenshavene. Her har gruppens såkaldte ’Oil Heads’ drukket lidt for meget af det sorte guld, og kaster det nu op igen foran International Maritime Organizations (IMO) hovedkontor i London. IMO hører under FN, og har blandt andet miljøbeskyttelse som ansvarsområde. De har dog fået skarp kritik for ikke at gøre nok for at mindske udledningen af CO2 fra den maritime shipping-industri. Netop dette er også årsagen til ’oliehovedernes’ besøg, som fandt sted i november sidste år.","credits":"Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix","mobilbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/mobil/fotowidget_mobil_oilheads.jpg ","desktopbillede":"https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2023/klimafoto/desktop/fotowidget_desktop_oilheads.jpg "}]}